Books / nonfiction / veganske kogebøger

Mit glutenfrie plantekøkken : inspiration til en grønnere og glutenfri hverdag


Description


Kogebog til veganere og til dem, der søger inspiration til at spise nem, mavevenlig og plantebaseret mad uden gluten eller laktose. Nogle af opskrifterne minder om velkendte, traditionelle retter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Mar. 2021

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 1. Mar. 2021

Kogebog til veganere og til dem, der søger inspiration til at spise nem, mavevenlig og plantebaseret mad uden gluten eller laktose. Nogle af opskrifterne minder om velkendte, traditionelle retter.

Forfatterens mangeårige problemer med mavesmerter lettede, da hun gik over til glutenfri kost. Med vegansk kost oplevede hun endnu flere helbredsforbedringer. Hendes opskrifter indeholder primært helt almindelige ingredienser, men enkelte må findes i special- eller netbutikker. Efter indledningen kommer et afsnit med gennemgang af næringsstoffer og kosttilskud, som man evt. bør være opmærksom på. Hoveddelen, opskrifterne, er inddelt i kapitler til dagens måltider samt snacks, søde sager, drikkevarer og tilbehør. Bogen slutter med henvisning til hjemmesider og register.

Indbydende kogebog med store fotos og varieret farvevalg i layoutet, der viser at plantebaseret og/eller vegansk mad ikke behøver at være kompliceret eller meget fremmedartet i forhold til det, vi kender fra det gængse danske køkken. Forfatteren skriver nærværende og ligefremt. Hun holder ikke helt sin disposition af opskrifterne, og registret er ordnet efter rettens navn. Det lidt ustrukturerede præg gør ikke bogen mindre inspirerende at bladre i, og man får lyst til at gå i gang i køkkenet.

Nem vegansk og glutenfri madlavning, bl.a. med traditionelt inspirerede opskrifter, findes også i Velsmagende vegansk & vegetarisk fra Vanløse BluesGrønskolling og GrønskollingNem vegansk og glutenfri madlavning, bl.a. med traditionelt inspirerede opskrifter, findes også i Velsmagende vegansk & vegetarisk fra Vanløse Blues og .