Til de mange læsere, der kan lide gode, velskrevne og tykke romaner, som det er svært at lægge fra sig, er her godt nyt. Den handler om geishaen Sayuri, og den er bygget op, som om det var hende, der i romanen er en af Japans mest berømte geishaer, der fortæller sine erindringer til en amerikansk historiker. Vi hører om hendes liv -, de første år levede hun i en fattig familie i fiskerby, indtil en indflydelsesrig mand en dag får øje på hende og hendes usædvanlige gråblå øjne. Han får hende flyttet til en slavelignende tilværelse i geishakvarteret i Kyoto, hvor en hård tilværelse begynder. Hun bliver oplært til geisha, hun skal lære at spille og danse, at skænke te, at lægge den rigtige make-up, og at begå sig blandt de andre rivalinder, så der bliver lagt mærke til hende. Da anden verdenskrig bryder ud er hendes tilværelse som geisha forbi, og et nyt liv begynder for hende. Vi får et godt indblik i en fascinerende livsform, som for os i vesten er omgærdet med megen mystik. Forfatteren er amerikansk kunsthistoriker med speciale i japansk kunst og med stort kendskab til både Kina og Japan, og dette er hans debut. Han fortæller en spændende og medrivende historie med megen humor, ynde og poesi.