Som opfølgning til genudgivelsen af lyrikeren Tove Meyers udvalgte digte, Tiden og havet, (00/17), foreligger nu litteraturforskeren Paul Nakskovs store monografi om forfatterskabet. Til forskel fra digtudvalgets tematiske opbygning er der tale om en kronologisk gennemgang af de seks digtsamlinger som TM's forfatterskab består af. Gennem nærlæsninger og perspektiverende oversigter viser Paul Nakskov hvordan TM fra debutens, (Guds Palet, 1935), sensymbolistiske univers gennem arbejdet med at finde "det rette ord" bevæger sig frem mod 60er-modernismens opfattelse af sprogets autonomi og kunsten som en selvgyldig erkendelsesform. Denne udvikling tolkes som en kunstnerisk sejr, men også med en understregning af de store menneskelige som en sådan spaltning mellem liv og digt indebærer. Bogen forener nykritisk/eksistentiel tekstanalyse og biografiskrivning i en personlig form som er betinget af at forfatteren gennem tyve år var gift med TM, men på en sådan måde at det biografiske stof kun inddrages i det omfang det kaster lys over teksterne og den indre forbindelseslinje mellem dem. Fremstillingen er ikke tynget af et tungt teoretisk begrebsapparat og henvender sig i kraft heraf til en bred læserskare.