Mit sorte liv

Bogen kan bruges som udgangspunkt for snak og dialog om begravelser, død og liv, fødsel og barnedåb, og om der er noget efter døden, eller man kan genopstå som vildhest i Mongoliet, som pigen ønsker. Kan bruges sammen med børn fra 5 år, også i indskolingen. Bogen formår at undgå de umiddelbare religiøse paradokser.

Sproget er jovialt og solidarisk med pigen, ligesom billedsiden. Billedsiden er genkendelige situationer med heldækkende og klare farver. Vi kender pigen fra Mit andet liv, 2006 og Mit lyserøde liv, 2005, og stilen går igen her. Den er illustreret i en klar naivistisk stil, der passer til bogens udtryk. Personerne har ikke så megen mimik i ansigterne, men virker alligevel udtryksfulde. Der er en ironisk/humoristisk tone i sproget.

Bogen undgår at blive endnu en bog om døden og sorg. Den formår at løfte sig lidt og distancere følelserne, ved at lade barnets barnlige nysgerrighed være omdrejningspunkt. Sammenlignet med de to øvrige i den lille serie vil denne kunne anvendes sammen med de samme børn, og den er ikke specielt velegnet til sorgbearbejdning. God forside.

Dette er også en lille pudsig billedbog, der løfter sin eftertænksomme undren op i et alment menneskeligt perspektiv.

Read the full assessment