"Lidt løst på tråden bliver emnet igen ført til de tidlige år/ Mindelserne er der allerede mange af/ Vi er stadig utilfredse med dem". Er det poesi? Er det dansk? Er det godt? Den kinesiske digter Jun Feng, som har boet i Danmark siden 1992, udsendte i 1999 erindringsromanen Tiden er til fest, og nu præsenterer han i dansk oversættelse nogle af de undergrundsdigte, som var årsagen til, at han i slutningen af 1980'erne blev forfulgt af det kinesiske politi og måtte flygte ud af landet. Mod nord indeholder 75 digte fra 1986-87, hvor digteren allerede var i politiets søgelys, som det fremgår af et kort efterskrift om og af forfatteren. Hvad der gør digtene specielt kontroversielle, har undertegnede svært ved at forstå - ligesom jeg i det hele taget har svært ved at forstå digtene, der tilsyneladende ikke opererer med størrelser som motiver og temaer (bortset fra en tilbagevendende kulde i en række af teksterne), og som heller ikke arbejder med en gennemskuelig metaforik. Digtene virker (på mig) mest af alt som en art surrealistiske ytringer uden egentlig sammenhæng og struktur. "En negl, man tilfældigt samler op/ kan også afløse mig/ Den afløser mig flere gange/ kun uden at blive et optog" Jamen, hvad betyder det?.