Dette essay blev skrevet af Karen Blixen i Afrika og afsluttet i midten af 1924, som det fremgår af Karen Blixens Breve. Det blev skrevet som en slags bilag til hendes breve til broderenThomas Dinesen og sendt til ham, med den besked, at han da gerne måtte vise det til andre, hvis det kunne interessere. Det forblev privat indtil dets betydning erkendtes efter KBs død, og det blevtrykt første gang i årbogen Blixeniana 1977. I den meget betydelige nyvurdering af KB, Dianas hævn, 1981, anser bogens to forfattere dette essay som noget meget centralt ved forståelsen af KB oghendes forfatterskab, og de anlægger en del af deres nytolkning ud fra det. Bogen er derfor en uomgængelig anskaffelse i alle biblioteker. Essayet beskæftiger sig i øvrigt med på baggrund afhistoriske undersøgelser at beskrive ægteskabets og kærlighedens vilkår i dag (altså 1924). Det er interessant, også fordi det viser KB som en allerede på dette tidspunkt, 20 år før hendesegentlige debut, glimrendesprogbegavelse, og for en moderne læser er det uventet at se den "aristokratiske og reaktionære" KB totalt afvise ægteskabet som brugbart i nutiden og hylde "den friekærlighed" som det bedste for kvinden.