I alle retsstater eksisterer et iboende dilemma mellem på den ene side at efterleve og håndhæve flertallets vedtagne og accepterede love og på den anden side samtidig inkludere mindretallet. Flere og flere konkrete sager i de vesteuropæiske demokratier aktualiserer problemstillingen. Forfatteren har valgt mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh som eksempel, men det kunne lige så godt have været sagen om Muhammed-tegningerne. Han gennemgår syv af de seneste 500 års retsfilosoffers teorier og peger herudfra på to retspolitiske strategier, to veje at gå. På den ene side den dynamiske, der styrker flertallets fællesskab, men samtidig holder mindretallet udenfor indflydelse, og på den anden side den refleksive, hvor inklusion af mindretallet er et mål, men hvor prisen er, at flertallet slækker på sin magt. Gennemgangen af de syv filosoffers tanker, Habermas, Machiavelli, Locke, Montesquieu, Rousseau, Kant og Hegel, udgør størstedel af bogen, og det er i sagens natur et teoretisk stof på et højt niveau. Den bygger på et speciale i filosofi, og bogens målgruppe vil være folk på universitetsniveau indenfor hhv. det filosofiske og det juridiske felt. Den alment interesserede borger, der med bekymring ser dette etisk-filosofiske dilemma blive stadig mere aktuelt, kan ikke være med her.