Books / nonfiction / mønstre

Moderne finsk hækling


Description


Hækleprojekter til indkøbsnet, mønstrede måtter, sjove øreringe, puder, penalhuse, kurve, lamper og selv en blomstervase. Med trin for trin beskrivelser til alle opskrifter og teknikker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2015

By

By

Heidi Drasbek Martinussen

d. 20. Aug. 2015

Skandinavisk design og indretningsstil møder hækling i denne flotte hæklebog for begyndere såvel som for let øvede.

Bogen indledes med afsnit om værktøj, valg af garn og introduktion til diverse hækleteknikker, fra helt basale ting som luftmasker, fastmasker og stangmasker til mere avancerede ting som knaphuller, lynlås og farveskifte. Opskrifterne er delt ind i to hovedafsnit: "Projekter til Boligen" og "Hæklet Tilbehør". Her er opskrifter på alt fra gulvtæpper, lampeskærme og vaser til tabletcover, clutch og smykker. Det sidste egentlige kapitel hedder Pixelhækling og viser en helt særlig teknik, som efterfølgende anvendes til tre opskrifter på indkøbsnet. Molla Mills er en internationalt anerkendt designer og hækleguru fra Finland. Hun har udgivet tre hæklebøger på finsk. Denne bog er hendes første, der er oversat til engelsk og nu også dansk.

En lys og flot udgivelse, som giver en nordisk feeling. Samtidig er det nogle gode opskrifter, som på bedste vis og rigt illustreret, guider hækleren igennem de alsidige opskrifter på alt fra interiør til indkøbsnet. En lille skæg ting er, at bogen afsluttes med et afsnit om hæklerens velbefindende, med bl.a. tips til strækøvelser og påmindelse om at huske håndcreme.

Hæklet interiør og tilbehør kan ligeledes ses i Lutter løkker af Jeanette Bøgelund Bentzen. Moderne hækleopskrifter i bred forstand kan ses i Sys Fredens' talrige udgivelser.



Information and editions