Books / fiction for children / roman

Modige Magnus - en uge vendt på hovedet


Description


Brugsbog om Magnus, som gennem den første uge i en ny børnehave oplever følelser som savn, kræsenhed og nervøsitet, og han får hjælp til at klare de svære følelser. Med vejledninger til brug af konkrete redskaber til kommunikation med børn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Feb. 2019

By

By

Henriette Camilla Jensen

d. 4. Feb. 2019

Brugsbilledbog om Magnus, som er flyttet til en ny by med sin familie. Gennem den første uge oplever han mange følelser som savn, smerte, frygt, kræsenhed og nervøsitet, og han får hjælp til at klare de svære følelser. For 4-5-årige.

Bogen er to-delt. Første del er egnet til højtlæsning for børn. Magnus og hans familie er flyttet, og nu skal han starte i en ny børnehave. Gennem en uge fra mandag til søndag oplever Magnus en ny situation med nye følelser hver dag. Han snakker med andre om følelserne og får redskaber til at klare dem. Han er nervøs for det nye, savner sine venner, frygter en edderkop, falder og slår sig, er kræsen og mørkeræd. Han snakker med storesøster Molly, pædagogen, mor og far. Søndag er Magnus på legepladsen og her bruger han selv redskaberne til at hjælpe andre børn og far. Anden del af bogen er til voksne med forslag og gode råd fra forfatteren. Der er gennemgang af situationerne og de teknikker som Magnus lærer. Forfatteren er kendt for Kaninen der så gerne ville sove.

En brugbar billedbog med gode historier og søde tegninger. Historierne i børnehøjde og de efterfølgende forklaringer viser nemt hvordan man bruger de lettilgængelige redskaber og kommunikerer med børn i vanskelige situationer, både til brug i institutionen og i hjemmet.

Serien "Jeg er ..." viser også redskaber til at klare situationer med store følelser fx Jeg er vred!.