Books / fiction / roman

Modstand


Description


Danmark er besat af tyskerne, og Peter melder sig i den farlige modstand mod tyskerne. Han fascineres af spændingen, men må også sande alvoren, da en af kammeraterne bliver skudt. Peter må tage afsked med kæresten Gitte og begive sig på flugt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Jan. 2015

By

By

Jytte Bræmer

d. 2. Jan. 2015

Letlæsningsbog for voksne om besættelsestidens Fredericia, hvor den unge smedelæring Peter går ind i den lokale modstandsbevægelse.

Peter er smedelærling ved DSB i Fredericia. Han føler trang til at bidrage til modstandsarbejdet, kommer ind i en gruppe og deltager i 2 aktioner. Den ene med et heldigt udfald, den anden lykkes også, men med drab og anholdelse til følge. Ved bogens slutning må han flygte, og vi forlader ham, da han er kommet over Lillebælt, og en fortsættelse ligger lige for. Vi hører undervejs også om Peters liv og bolig på fru Holms pensionat, hvor han møder og bliver kæreste med Gitte, der bor i værelset ved siden af. Lix-tallet er 23. Der medfølger MP3 CD med den indtalte tekst.

Bogen er velskrevet, og har flere spændingsmomenter. Modstandsgruppens arbejde og indbyrdes relationer virker troværdige, og samlet giver den et fint tidsbillede af en by i provinsen under besættelsen. Det er desuden et fint portræt af en ung mands første forelskelse, trangen til at gøre modstand og alvoren, der holder sit indtog i et ungt menneskes liv. Teksten er holdt i relativt korte sætninger, men sproget er det til trods levende og varieret. En åben sats og afsnitsopdeling gør den overskuelig at gå til. Det er et bud til de mere trænede i gruppen af læsesvage voksne og borgere, der skal lære det danske sprog.

Den rødhårede flyver af samme forfatter i samme serie har også besættelsestemaet.