Books / fiction for children / roman

Møde i Mølleparken


Description


Mølleparken er en beboelsesejendom, hvor der bor både danskere og udlændinge, som finder ud af at være sammen og hjælpe hinanden, selv om de er forskellige.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 1995

By

By

Ulla Harne

d. 18. Dec. 1995

Mølleparken er en beboelsesejendom med ni lejligheder i forskellige størrelser. Den ligger i Rosby, som kan være Roskilde eller en anden stor provinsby på Sjælland. I ejendommen bor mange forskellige mennesker, danske og udlændinge, børn, unge og gamle, arbejdende og arbejdsløse, enlige og store familier. Vi hører om de enkelte personer, deres familieforhold, arbejdsforhold og deres forhold til de andre i opgangen, og i nogle af tilfældene hører vi om, hvordan de kontakter hinanden: Den ensomme unge kvinde bliver kæreste med en flygtning fra Irak, familien, hvor begge arbejder, får hjælp fra den tyrkiske kvinde til pasning af deres syge barn, og hos nogle af beboerne er de vrede på de fremmede. Det er et bind i forlagets serie af letlæsningsbøger, der henvender sig til tosprogede, først og fremmest unge voksne og voksne. De små historier giver et godt billede af dagliglivet hos almindelige mennesker i Danmark, og sproget er så enkelt, at selv dårligt læsende kan være med. Anvendelse først og fremmest til tosprogede, men ordblinde voksne kan også få glæde af bogen.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 1995

By

By

Mogens Bille (skole)

d. 18. Dec. 1995

Forlaget har for tosprogede unge og voksne lanceret en ny serie, i hvilken vi allerede er blevet præsenteret for Anni Frandsens Ali og Maria, (95/48 ). Den foreliggende titel er den ene af vinderbøgerne i forlagets konkurrence om bøger for tosprogede. I den første bog om beboerne i Mølleparken præsenteres læseren for persongalleriet, der bebor ejendomskomplekset, Mølleparken, i en midtsjællandsk, mellemstor provinsby. Det er et skønsomt udvalg af danskerne - børn, voksne, gifte, fraskilte, arbejdsløse, gamle, indvandrere etc. - med de forskellige holdninger, familie- og kulturmønstre og livserfaringer, som vi 4½ million individer nu engang repræsenterer. Afsnittene er episodiske, hvor de enkelte kapitler præsenterer en side af det danske samfund og de problemer, som vi i det daglige løber ind i. Forfatterens intentioner - dels at tilbyde et godt letlæsningstilbud på dansk, dels at få fortalt noget om det danske samfund - er lykkedes ganske vel. Det er "pædagogisk brugslitteratur", som vi her har at gøre med, hvor personer og miljø naturligvis er lidt skabelonagtige. Men anvendelsesmulighederne er fine for målgruppen: tosprogede fra 15 år - men også i specialundervisningen iøvrigt.


Folkeskolen

Årg. 113, nr. 26/27 (1996)

By

By

Ellen Widding

Årg. 113, nr. 26/27 (1996)