Enki Bilals stort anlagte Nike Hatzfeld-trilogi er vokset i omfang og er blevet til en tetralogi. Det betyder, at læserne må vente endnu et stykke tid med at få svaret på, hvordan det går beretningens tre hovedpersoner, Nike, Amir og Leyla i deres kamp mod ondskabens inkarnation, Optus Warhole. Spændingen er dog til at leve med, for selv om science fiction-intrigens komplicerede spring mellem forskellige handlingstråde og dens skiftende fokusering på forskellige personinkarnationer er led i et gennemarbejdet plot, er det først og fremmest albummets billedside, der fascinerer. Bilal arbejder med en blanding af akryl, gouache og pastel, som i kombination med hans ekstremt ekspressive billedsprog skaber en voldsomt dramatisk grafisk helhed. Stilen er velkendt, men det er svært at få nok af tegnerens kraftfulde sidekompositioner, der i dette album er bygget op omkring færre og større enkeltbilleder end tidligere set. Bilal er om nogen tegneserie-auteur med en udtryksform, der både er helt original og helt personlig. De voksne læsere kan endnu en gang glæde sig over en formidabel billedside, mens de forsøger at følge tegneren i hans arbejde med at skabe fiktion på baggrund af hans eget erfaringsgrundlag i spændingsfeltet mellem Sarajevo og Paris.