Mødesteder : "seksten klandigte"

Severin Olesen Larsens digtsamling fra 2003, Yderst i tavsheden, var et forsøg på at beskrive det moderne menneske som et produkt af tid og historie. Disse nye digte er et lige så konsekvent forsøg på det stik modsatte: at gå ind i myternes a-historiske forestillingsverden "inspireret af den menneske-natur-myte tankegang, der indgår som et vigtigt element i mange primitive folks forestillingsverden" som det formuleres af forfatteren i bogens indledning. Digtene tager udgangspunkt i en nutid, hvor myterne er blevet tavse og uden reelt indhold, og op imod denne tabte oprindelighed og "værensglemsel" sættes myternes dybe viden, sammenhængsskabende kraft og slægts- eller klanfølelse, der forløsende peger frem mod "en uskadt verden". Nøglebegreber i de alvorsfulde og anråbende tekster er "begyndelse", "forvandling" og "det hellige" der i deres anelsesfulde tone giver ekkoer tilbage til den semi-religiøse forestillingsverden i 1940ernes danske poesi. Digtenes tænkende og filosoferende tilgang understreges af sprogligt tunge konstruktioner. De vil for enhver pris være dybe og komplekse, men jeg synes, at de bliver fortænkte og savner det sansede nærvær og den konkretion i både stof og sprog som karakteriserer et digt når det er vellykket.

Read the full assessment