Books / nonfiction

Mødet med Eckhart : en indvielse i kristen mystik


Description


En bog om kristen spiritualitet baseret på Mester Eckhardts tanker, som ifølge Benny Alex hjalp ham til den større indsigt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2008

By

By

Hans Michelsen

d. 20. Aug. 2008

Forfatteren Benny Alex er en moderne kristen mystiker, der gennem en række indvielser føres til et højt niveau, hvor illusioner afsløres, og en større Gud dukker op på den anden side.

Benny Alex' bog er beretningen om hans egen åndelige rejse mod det mål, som endnu kun var et sløret fatamorgana i Vejen ud. Bogen er inddelt i tre dele. Første del omhandler Alex' egen opvågningsproces. Andel del omhandler tiden med Eckhardt og tredje del om perioden efter på vej mod det endelige gennembrud til unitiv bevidsthed. Han møder en ikke helt almindelig munk, der udsætter ham for åndelige prøvelser, hvor han ikke blot møder sig selv, men også opdager den gamle oldkristne trefoldige vej, der fører til enhed med Gud. Bogen er en historie om, at den, som vil følge Jesus til den bitre ende, han eller hun må i sit eget indre gå igennem de samme faser, som Jesus gik igennem i det ydre, mens han gik her på jorden. Den, der vover en så radikal omvendelse, vil opleve sand forvandling og opstandelse i sit eget liv.

Bogen er en fortsættelse af forfatterens Vejen ud : En ny vision for kristen spiritualitet, 2000.

Det er en bog om spiritualitet baseret på Meister Eckhardts tanker, som if. Benny Alex hjalp ham til den større indsigt. Den vil tiltale læsere, der i forvejen har et åbent sind overfor spirituelle emner.