Books / fiction for children / tegneserier

Møgunge - og andre historier


Description


Fire historier om den hemmelige Interpol-agent Dorthea. I den ene af historierne møder vi Dorthea som barn, og i en af de andre skal en voksen Dorthea bryde ind i hus fyldt med terrorister! Til læsere af spændingstegneserier, hvor humor også spiller en stor rolle.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 2022

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 16. Sep. 2022

Fire historier om den hemmelige Interpol-agent Dorthea. I den ene af historierne møder vi Dorthea som barn, og i en af de andre skal en voksen Dorthea bryde ind i hus fyldt med terrorister! Til læsere af spændingstegneserier, hvor humor også spiller en stor rolle.

I dette 6. bind i serien om den kvindelige superagent Dorthea, præsenteres vi for fire forskellige historier. I titelhistorien møder vi eksempelvis Dorthea som barn, og hun er en ægte møgunge. Men hun udviser også det mod, og den fandenivoldskhed, som senere gør hende til en dygtig agent. De tre andre historier er hårdkogte agentfortællinger, hvor spænding og action, krydres med humor.

Ganske underholdende bind i serien, hvor der er fart over feltet, humor og spænding. Specielt den første historie giver noget i forhold til Dorthea som karakter. De tre andre er mere klassiske, og ganske effektive, agentfortællinger, hvor særligt historie nummer tre, "Affæren om baronessen", hvor Dorthea skal bryde ind i et hus fyldt med terrorister, er lige på kornet. Historierne kan læses selvstændigt, men de giver også mening i det store perspektiv om Dortheas samlede oplevelser.

Andre stærke kvindelige hovedpersoner finder vi i så forskellige serier som "Franka", "Yoko Tsuno" og "Natacha". I forhold til en nyere spændingsserie, med en sej kvindelig agent i hovedrollen, kan serien om Sienna, der begynder med Sienna. Bind #1 anbefalesSienna. Bind #1 : Yale University - med licens til forbrydelser.