Johannes Møllehave har gennem årene været overordentligt produktiv, og han har givet os tekster af alle mulige slags, salmer og andre sange, prædikener, bibelhistorie, fortællinger for børn og romaner for voksne, vers og prosa, erindringsbøger og biografier. Han er en sprogmester i både skrift og tale. I forordet til denne biografi om ham fortælles der i en lille anekdote, at Møllehave er for overfladisk. Det stikker ikke dybt, siger han til forsvar. Det kan godt være, at hans litteratur også kan opfattes overfladisk, men den stikker altså også dybere. Selvom om hans erindringer kan virke banale, så kan de give læseren, der måske har oplevet det samme, anledning til refleksioner over eget liv. Denne bog er formet som et langt interview, hvor journalisten Jakob Kvist stiller spørgsmål til JM. Meget af det, der bliver fortalt kender vi fra erindringsbøgerne, men JK sørger for at stille spørgsmål, der kommer dybere ned. På den måde får vi meget mere at vide om ham og hans liv, også om de psykiske problemer han har haft at slås med, for han bliver ikke skånet i spørgsmålene. Men også for denne bog gælder det, at der ikke kun er tale om navlepilleri, men om noget almenmenneskeligt; på en eller anden måde kommer den til at handle om os alle.