Mørket under solen

Udkom første gang på dansk 1979, originaludgave 1965. Wilbur Smith har udgivet de lange episke serier om Courtney-familien og Ballantyne-familien samt en række romaner med udgangspunkt i den egyptiske oldtid, men ind imellem har han også skrevet deciderede spændings/krigsromaner, og Mørket under solen er en af disse. En rå og voldsom roman om konflikten i Congo, hvor lejesoldaten Bruce Curry, hvis ægteskab er gået i smadder, står i spidsen for en lille gruppe soldater, der skal forsøge at trænge ind i fjendtlig besat område, for at befri beboerne i en mineby, og ikke mindst få fat i de efterladte diamanter. En tur hvor soldaterne kommer ud for alle mulige og umulige oplevelser, bliver udsat for ekstreme udfordringer, og hvor sammenholdet i gruppen kommer på prøve, som ender i et blodigt opgør mellem Bruce og en fra hans gruppe. Et stænk kærlighed bliver der også tid til mellem Bruce og en af de befriede, men det er skildringen af krigens brutale meningsløshed, de nervepirrende slag og den evindelige nedslidning af moralen der er romanens kerne, og her brillerer Smith, med sin kontante stil, og sin viden om Afrika, som han har skildret så ofte og så godt i sine andre romaner.

Read the full assessment

Belgisk Congo, beg. af 1960'erne. En gruppe lejesoldater, ledet af en tidligere advokat, skal undsætte en flok civile, der er isoleret i en lille havneby, samt (hvad der måske er nok såvæsentligt) hente diamanter til en værdi af Vz mill. pund. - Opgaven udføres, men forinden må læseren igennem adskillige sider med mord, brand og voldtægt; aktionen koster utallige menneskeliv,foruden ødelagte værdier, der givet overstiger den halve mill. pund. - Handlingsforløbet er trivielt forudsigeligt, personernes karakter og skæbne er fastlagt fra de første sider; de er entenoverdrevent idealistiske eller primitivt brutale, fælles for dem er at de, bortset fra klare fascistiske undertoner, virker helt usandsynlige i det givne miljø. - Hovedparten af bogen består af,sikkert realistiske, men ubehageligt udpenslede voldsbeskrivelser, der »legitimeres« ved at ofrene er negre, enten forbryderiske guerillaer eller primitive kannibaler. Volden paralleliseres direktemed sexualitet: efter en blodigmassakre føler »helten« sig tom - »samme følelse som efter et samleje«, og at myrde et menneske med bajonet sammenlignes med »at tage en jomfru«. Tilsvarende tagersamlejerne (også de frivillige) sig nærmest ud som voldshandlinger. Ligegyldigt kulturindustriprodukt fra WS' venstre fod!.

Read the full assessment