Den danske forfatter, debattør og journalist (1935-) viser i denne roman nye sider af sit talent. Bogen foregår på det ydre plan en enkelt dag, den 23.6.1999, da præstedatteren, danselærerinden og sømandsenken Monika rejser fra sit enkesæde i Lodshuset på øen Nyord til Sankt Hans fest i det fædrende sommerhus ved Fåborg. Bogen er opdelt i 5 afsnit efter hendes færden den dag: Ved mandens grav, hos svigerfaderen på plejehjemmet, på Spodsbjergfærgen, i sommerhuset og på Fåborg Museum. I flashbacks fortæller Monika sin version af historien om Pastor Pedersens kluntde datter, som blev nøgenmodel og færdedes i kunstnermiljøet i København, om i en sen stormende kærlighed at få sin sømand, om den penelopeagtige venten på manden i sit liv, om livet i den afsides økultur. Gennem fortællingen om de indbyrdes relationer søskendejalousi og jantelov, svigt og stærke bånd mellem mennesker, nogle forbundet af gøglerblodet andre jordbunde og med kritisk pli, afdækkes skeletterne i skabene, de fortiede dramaer og spændingerne mellem personerne i den lykkefamilie, der stiller op til fest. Man ler og græder med den fandenivoldske Monika med den ekstreme sans for klicheer og malplacerede bemærkninger. Bogen er vittig og fængslende, og den fabulerende fortælling, som gradvis afdækker noget, der måske er virkeligheden, henvender sig tidløst til mange slags læsere.