Games / computergames

Monster Truck Championship

Description

Hvis du altid har drømt om at sidde bag rattet på en gigantisk amerikansk monster truck, så får du nu chancen i denne simulation af den meget særprægede amerikanske "sportsgren". For alle. Fra 8 år.

Reviews (4)

The libraries' assessment

d. 8. Mar. 2021

By

By

Henrik Schou

d. 8. Mar. 2021

Spænd dig fast i førersædet på en gigantisk monstertruck og deltag i actionmættede løb, vilde udfordringer og stuntbaserede konkurrencer over hele USA - fra Orlando til Las Vegas! For alle. Fra 8 år.

I spillet skal spilleren deltage i "monster truck events" med en af 16 forskellige monster trucks. Events består af alt fra simple dragraces over demolition løb til komplicerede freestyle konkurrencer, hvor bilerne skal lave tricks og flyvehop for point. Hver moster truck kan tunes og dens udseende modificeres, men desværre er der ingen licenser til virkelige biler eller hold, så man må kigge langt efter de virkelige trucks som Grave Digger, BigFoot og Max-D. Der er mange forskellige baner og spilmodes, både offline og online, så der er meget at vælge imellem.

Spillet virker umiddelbart som en hurtig konvertering af PS4- og Xbox One-versionen og det kan desværre ses på grafikken. Spillet er temmelig svært at mestre da både fysikken og kontrollen kræver en del tilvænning. Fans af "sporten" vil nok savne de virkelige trucks, men der er masser af andet indhold og en velvoksen multiplayer del. Selve løbene kan godt blive en smule ensformige, så spillet egner sig bedst til at blive spillet i korte doser. På engelsk. PEGI 3.

Hvis man vil spille et monster truck spil med de virkelige hold og trucks, så er Monster jam - steel titans (Playstation 4) stadig det bedste bud.

The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2020

By

By

Henrik Schou

d. 14. Oct. 2020

Kør en gigantisk monstertruck og sæt livet på spil i vanvittige events som destruction derby, dragrace, freestyle stunts eller prøv kræfter med en hel karriere som kører og manager for et monster truck hold i den bedste amerikanske liga. Fra 8 år.

Som navnet antyder, byder Monster Truck Championship på race og stunts med monstertrucks. Der er 16 trucks at køre og modificere, 8 baner baseret på virkelige stadions og 3 ligaer. Med 6 spilmodes (inkl. karriere) og muligheden for enten at køre "arkade" eller "simulation", er mulighederne mange. Monster trucks kan dreje på både for- og baghjul samtidig, så kontrollen er svær at vænne sig til, især når man spiller simulation. Spillet tilbyder online multiplayer for otte spillere.

Spillet er svært at mestre, måske endda for svært. Men giver man det en aften eller to, kan løbene blive ganske underholdende, da der er god variation i de mange spilmodes og glimrende AI hos modstanderne. Desværre er grafikken noget under middel og for et spil, der bryster sig af at være en simulation af monstertruck-sporten, er simulationsdelen særdeles sparsom. Desuden mangler officielle licenser til de rigtige teams, biler, baner og kørere. Så ingen berømtheder som Grave Digger eller Doomsday her. Engelsk. PEGI 3.

Der er kommet flere monster truck spil de seneste par år, fx Monster jam - steel titans (Playstation 4) - der endda har officielle licenser til både biler og hold.

The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2020

By

By

Martin W Hansen

d. 20. Nov. 2020

Kør en gigantisk monstertruck og sæt livet på spil i vanvittige events som destruction derby, dragrace, freestyle stunts eller prøv kræfter med en hel karriere som kører og manager for et monstertruck-hold i den bedste amerikanske liga. Fra ca. 10-12 år.

Hoveddelen af spillet er en karrieredel hvor man skal deltage i forskellige events rundt omkring i Nordamerika. Hver event består af et antal baner som udtages fra en pulje af udfordringer: Race, Drag Race, Time Trial, Freestyle (hvor points kan optjenes for at udføre stunts) og Destruction (hvor points kan optjenes for at smadre ting). Hvis man vinder disse events optjener man penge som kan bruges til opgradering - både af ens maskine, men også det hold man har ansat. Man kan også opnå penge via sponsorer, som har mange forskellige krav der skal indfries, før de vil belønne én. Karrieredelen indeholder 16 forskellige køretøjer og 25 arenaer at udforske.

Monster Truck Championship er en fin oplevelse. Det har et par interessante management-elementer i forbindelse med hold-opsætning og fin-tuning af køretøj. Til gengæld kan de enkelte køretøjer til tider føles for lette i forhold til den størrelse spillet forsøger at simulere. Fans af genren vil finde flere ting at begejstres over.

For dem der kunne lide Monster jam - steel titansMonster jam - crush it! (Nintendo Switch) og Monster jam - crush it! (Nintendo Switch)For dem der kunne lide Monster jam - steel titans (Nintendo Switch) og (Nintendo Switch).