Forlaget kalder denne bog for en spændingsroman; jeg vil nok snarere kalde den for en blanding mellem støvet underholdning og klichefyldt krimi. Forsiden udsender bloddryppende signaler af den slags, som nok især vil tiltale kvindelige læsere af letløbende underholdningskrimier.
På et amerikansk forskningscenter findes torsoen af en ung pige af caribisk oprindelse. Det ligner et rituelt drab, og kriminalkommisær Delmonico kommer på sporet af en seriemorder, som på makaber vis har dræbt afskillige unge piger. Sagen trækker ud, men til sidst finder Delmonico den rette sammenhæng, som har med specielle familieforhold og forkvaklet seksualitet at gøre. Monster er en nyskrevet roman, som foregår i 1965-1966, og tidens bornerte holdninger til mangt og meget afspejles fint. Derimod er der forskellige sproglige anakronismer, og klicheerne står i kø, hvad angår skildringen af miljøet og de mange involverede personer, ligesom motiv og forklaringsmodeller tangerer det stereotype. Monster er på ingen måde en af den produktive Colleen McCulloughs (født 1937) bedste romaner, men en parentes i et omfattende og underholdende forfatterskab.
Mary Higgins Clark er på alle måder et oplagt bud på sammenlignelig læsning.
Gammeldags krimiunderholdning på det jævne, men aldrig rigtig spændende eller rigtig underholdende.