Books / fiction for children / roman

Monsterblod. 1. bog : Hittebarnet


Description


Fantasy. I landet Halvkontinentet skal den 12-årige dreng Rossamünd fra børnehjemmet ud for at tjene kejseren som lygtetænder. Det begynder som en let rejse, men han trues snart af mødet med farlige monstre og mennesker.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2006

By

By

Elin Søborg

2006

For et bredt udsnit af fantasy-læsere fra 9 år. Selvlæsning fra ca. 12 år. Indbydende omslag med god, kort introduktion..

1. bind i ny fantasy-serie og 1. bog på dansk af australsk forfatter, der også selv har illustreret med smukke, karakterfulde blyantstegninger. Stedet er Halvkontinentet, en verden, der minder om Centraleuropa i 1800-tallet, befolket af mennesker og uhyrer, der lever i frygt for hinanden. Hittebarnet Rossamünd, en ca. 12-årig dreng, skal fra børnehjemmet ud for at tjene kejseren som lygtetænder, men vejen til lærestedet bliver et mareridt af kidnapning, flugt og kamp mod monstre, men den godhjertede dreng får også venner som den smukke monsterdræber Europa, hvis liv han redder. Sproget tynges især i begyndelsen af, at det indviklede univers beskrives indgående og teknisk i sit helt eget vokabularium og begrebssæt, der også kræver et 100 siders Explicarium bagest i bogen med tillæg om bl.a. ugedage, kalender og landkort. Desuden hæmmes læsningen af usædvanligt mange trykfejl..

Rossamünd er en ung, naiv og modig helt af Harry Potter-typen, og universet er mere indviklet men lidt mindre fantasifuldt end i fx Historier fra Kanten..

En smuk, velillustreret bog med gode skildringer af personer og miljø. Efter de indledende, nødvendige introduktioner til en indviklet verden starter en spændende og medrivende historie. Det flotte bogarbejde skæmmes dog af alt for mange trykfejl.


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 1 (2007)

By

By

Maria Eriksen

Årg. 60, nr. 1 (2007)



Information and editions