Books / fiction for children / roman

Monsunnat - duften af ylang-ylang


Description


Poetisk billedfortælling om en hjemvendt soldat, der i 1920'ernes Frankrig finder sin familie død og familieformuen forsvundet. Hans bedstefar har dog overladt ham den hemmelige opskrift på duften over alle dufte.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Apr. 2004

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 14. Apr. 2004

Bogen her er uimodståelig lækker med fornemt layout, trykt på gulligt bøttepapir og med fantastisk smukke, drømmeagtige illustrationer. Man får uvilkårligt lyst til at dykke ned i den indbydende fortælling. Desværre er sproget i den flotte bog så omstændeligt og snørklet, at man skal have særlig sans for denne noget gammeldags fortællemåde, for at fastholde interessen hele vejen igennem. Fortællingen foregår i Frankrig i begyndelsen af 1900-tallet, hvor en soldat hjemvendt til Paris efter år i skyttegravenes helvede, finder familien død og familiefirmaet krakket. Et brev fra bedstefaren leder ham på sporet af en forførende og måske indbringende hemmelighed - nemlig duften over alle dufte. Den hjemvendte soldat får bogstavelig talt nøglen til den eksotiske hemmelighed bag den fineste parfume, som verden har kendt. Måske et spændende plot, men det omstændelige sprog og de temmelig højtravende beskrivelser af følelser, naturen, ensomhed, lidelse og kamp gør, at historien forekommer nærmest patetisk. Hovedpersonen er med sin ganske specielle baggrund svær at identificere sig med. Bogen, som mest har karakter af højtlæsningsbog for 9-12-årige, har som sigte at bibringe forståelse for andre kulturer samt øge tolerancen og nysgerrigheden overfor det fremmede.



Information and editions