Film / fiction / komedier

Mor skal giftes


Description


Den rige enkefrue, Inger, beslutter at stoppe med at forsyne sine forkælede voksne børn med store pengebeløb. Sammen med sin svigermoder, den aldrende konsulinde, laver de en snedig plan, der skal få dem til at indse, hvilket letsindigt og uforpligtende liv de lever.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. July 2018

By

By

Thomas Drachmann Kastberg

d. 27. July 2018

Komedie om en rig enkemor, der ikke længere gider at sponsorere sine forkælede børns dagdriverliv. Mest for et ældre publikum.

Filmatisering af Jens Lochers lystspil 'De gamles oprør', der i 1930 blev opført på Dagmar-teatret. Beatrice Bonnesen spiller titelrollen som den velhavende enke, der ikke forstår sine børns og svigerbørns letsindige liv. Sammen med sin svigermoder, den gamle konsulinde Holm (Maria Garland), beslutter de at holde op med at forsyne disse voksne børn med store pengebeløb. Fremgangsmåden er overraskende, resultatet ligeså og er bestemt ikke uden drama. Fru Holm planlægger samtidig at få sin svigerdatter afsat. De unge skuespillere inkluderer bl.a. Helle Virkner, Henning Moritzen og Bent Mejding. Instrueret af Jon Iversen, nok bedst kendt som instruktør på flere Morten Korch film.

Skal ses som en harmløs satire over tyvernes sorgløse bourgeoisi ungdom, rettet mod dens løshed i moralen, i pengesager og i levevis. Filmen kammer fuldstændig over i påtaget kæk dialog, der på intet tidspunkt er sjovt og ender med at blive frygteligt trættende. Farceklassikere såsom den spiritusglade tjener og mislykkede forsøg på madlavning (med hele æg, glas og konservesdåser i gryden) er så kikset og langtrukkent leveret, at man sidder og krummer tæer. Filmen er med andre ord håblåst gammeldags, til trods for at den er fra 1958. Ingen skuespillere skiller sig positivt ud.

Kirsten Gifteknivs-tema sås også i den mere succesfulde Far skal giftes! fra 1941.