Ny essaysamling af Eco, der samler 5 moralske tekster, der hver for sig er lejlighedstekster knyttet til en bestemt begivenhed som foredrag eller indlæg i en aktuel debat. Skrevet i tidsrummet mellem 1991 og 1997, og klogt nok indledes bogen med et lille forord, der redegør for teksternes oprindelige sammenhæng. Eco reflekterer over så store emner som Krigen (i dette tilfælde Golfkrigen), Fascismen (50 år efter dengang), Pressen (denne 4. statsmagt i Italien, der også før Berlusconi havde kæmpeindflydelse) Etik (åbent brev til Milanos ærkebiskop) og endelig Folkevandringer (om intolerancen og det utålelige). Naturligt nok er disse essays bundet til den tid og det rum, hvori de er skrevet - men ikke fastere end at essensen står skarpt og almengyldigt og derfor også får blivende værdi. Eco skriver som vanligt smukt og med stort intellektuelt overskud - han ynder humoren, provokationen og at demonstrere sit vid. Som dansk læser vil man måske være hæmmet af uvidenhed i forhold til nogle af de italienske referencer, men slet ikke i en grad, som hindrer den generelle forståelse. Ecos navn og titlen på samlingen, som jo slår ned i et væsentligt og aktuelt interesseområde, vil givet skaffe den lille bog mange læsere.
