Film / fiction / thriller

Mord mellem venner


Description


Juliet, David og Alex søger en fjerde mand til at dele deres lejlighed. Hugo virker helt rigtig - bortset fra, at han går hen og dør og efterlader sig en kuffert fuld af penge. De tre beslutter at skaffe liget af vejen i stedet for at gå til politiet - uden at tænke over følgerne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Jan. 2020

By

By

Joan Bak

d. 23. Jan. 2020

Den engelske instruktør Danny Boyles debutfilm fra 1994 med Ewan McGregor i en af hovedrollerne. Filmen blev Boyles gennembrud og startskuddet på McGregors karriere. Oplagt til fans af de to herrer, McGregor og Boyle. Kan ses fra 15 år.

De tre venner, Alex, David og Juliet søger en fjerde mand til at dele lejlighed med. Hugo virker som den helt rigtige, men han dør med det samme han flytter ind. De finder også en stor kuffert fyldt med kontanter. Så i stedet for at melde ham død, beholder de pengene og skal skaffe sig af med liget. Grundigt, så liget ikke kan identificeres. Alex og Juliet har en fest med pengene, men David har store skrupler ved det, de har gjort. Skyldfølelsen æder ham op og det ender med, at han bliver skingrende gal, flytter op på loftet til pengene, og låser sig inde deroppe. Han borer huller i loftets gulv, så han kan holde øje med Alex og Juliet. Samtidig er der to mænd, der leder efter Hugo. Og politiet begynder at interessere sig for lejligheden, og ved at der har været en fjerde lejer.

Selvom filmen har 26 år på bagen, holder den stadig. Det er godt skuespil fra alle parter, der er eviggyldige etiske problemstillinger, og det hele er pakket ind i en ivrig, entusiastisk fortælling med overraskelser i plottet hele vejen igennem. Anbefales.

Boyle har lavet mange film siden, og denne film ligger sig op af de tidlige film fra hans hånd, som fx Trainspotting.