Books / fiction for children / krimi

Mordbrand


Description


Rejseholdet under Peter Thornings ledelse kaldes til Herning, hvor en makaber mordbrand sættes i forbindelse med byens misbrugermiljø.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Mar. 2004

By

By

Per Drustrup Larsen

d. 2. Mar. 2004

Med en anden forfatter end første del kommer her endnu en historie om rejseholdets opklaring af flere mord i og omkring en gruppe misbrugere i Herning-området. Rejseholdets medlemmer er de samme som i bind 1, men har ikke noget at gøre med gruppen i den kendte fjernsynsserie. Bogen forsøger at anvende nogle af de samme virkemidler som serien, men det lykkes ikke på samme fængende og veloplagte måde. Allerede på første side afsløres plottet, idet vi følger morderne under det første mord, og resten af bogen veksler synsvinklerne mellem skurkene og heltene samt deres opklaring af de forskellige forbrydelser, men uden at det for alvor bliver rigtigt vedkommende og spændende. Bogen kommer aldrig ud over det hurtigt læste og hurtigt glemte. Den kan fint læses f.eks. i en doven stund på stranden eller under en længere togtur, men der er ikke meget kvalitetskrimi over den. Dertil er sproget i de korte og abrupte sætninger for fladt og simpelt, og bogen er skåret for tydeligt over den kendte trivilæst: lidt vold, nogle politihelte hvoraf flere dog har problemer med kæresten/konen/manden og derfor boller udenom, lidt sex, nogle usandsynligt dumme skurke og lidt lokalkolorit. Efterspørgslen efter dramadokumentariske beretninger kan ikke dækkes med denne serie.