Books / fiction / roman

Morder m/k


Description


Krimi fra en dansk stationsby hvis sommeridyl brydes af mordet på den lokale assurandør, men Adam Larck, amatørdetektiv, playboy og millionær kaster sig ud i opklaringsarbejdet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Finn Windfeldt Hansen

d. 18. Dec. 2018

I den lille stationsby Brobymark må den provinsielle sommer-idyl pludselig vige, da den lokale assurandør, Ejner Poulsen, findes myrdet en tidlig morgen. Adam Larck, arbejdsløs playboy ogmillionær, kendt fra Ligene er kisteglade og Afgang 18.00 forsinket, får kendskab til mordet og kaster sig ufortøvet ud i opklaringsarbejdet. En opgave, der udover at have rødder tilbage til gamlesager vedr. assurancesvig, også viser sig at rumme muligheder for at demonstrere "den Larck'ske charme" overfor ikke-uvil-lige medlemmer af det modsatte køn. Et mord og to mordforsøg senere lykkesdet Larck at afsløre den rette sammenhæng og bringe morderen m/k bag lås og slå. Orla Johansens kriminalroman har ikke den "approach" til det omgivende samfund, som vi kender fra bl.a. Sjöwall/Wahlöö eller vor egen Torben Nielsen. Forf. skaber i stedet sit eget lille univers og serverer for læseren, i et undertiden ironisk distancerende sprog, 5-6 personer, der hver især kunne have etmotiv. Detil kommer såhelten, Adam Larck, hvis intellekt - set på baggrund af det stedlige politi's - synes næsten overmenneskeligt. Det er kort sagt en kriminalroman i den lettere genre,uforpligtende underholdning om liv og død i en by i provinsen.