Books / fiction / roman

Morderisk mistral


Description


Kaptajn Roger Blanc fra det franske gendarmeri er tvangsforflyttet fra Paris til Provence, og bliver med det samme indblandet i efterforskningen af flere mystiske mord. En krimi for dig som søger en klassisk krimi med handling i et lille lokalsamfund.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. June 2021

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 10. June 2021

Kaptajn Roger Blanc fra det franske gendarmeri er tvangsforflyttet fra Paris til Provence, og bliver med det samme indblandet i efterforskningen af flere mystiske mord. En krimi for dig som søger en klassisk krimi med handling i et lille lokalsamfund.

Roger Blancs liv er på flere områder på en hastig deroute. Ikke alene har han mistet sin højstatus som korruptionsefterforsker i Paris, fordi han i sit arbejde har lagt sig ud med de forkerte magtfulde folk. Hans kone har også forladt ham til fordel for sin elsker. Han forsøger nu at finde sig til rette i den lille by Gadet i Provence. Hans hjem er en forfalden oliemølle, som en onkel testamenterede til ham flere år tidligere. Men inden han når at finde sig til rette i sit nye liv, og fx vænne sig til sine arbejdspartnere, som den rosé-vinelskende Marius, computerspecialisten Fabienne og en både tiltrækkende og frygtet kvindelig undersøgelsesdommer, sker der flere brutale mord i idylliske Provence. Det er første krimi i forfatterens Provence-serie med Roger Blanc som hovedperson. Cay Rademacher er tysk journalist og forfatter. Det er hans første krimi oversat til dansk.

Spændende, atmosfæreladet, humoristisk hygge-krimi med en interessant hovedperson som efterforsker i det måske knap så idylliske Provence.

Erik Populier skrev også krimier sat i scene i Provence fx Barbaroux' sidste tørn.