Bogen udkom på tysk i 2005 og er den 31-årige free lance-journalists romandebut. Det er en slags krimi med en original indfaldsvinkel, og den er lykkedes et stykke ad vejen, synes jeg. På en kysteng ved den lille irske landsby Glennkill, finder bogens hovedpersoner, en fåreflok med den kloge Miss Maple i spidsen, deres hyrde myrdet. Fårene kaster sig nu ud i opklaringen af mordet. Ved hjælp af deduktion (det går langsomt for en fårehjerne) og ved at lytte til hvad mennesker siger om mordet i landsbyen og på engen, finder de frem til den tilsyneladende morder. Løsningen på gåden viser sig dog at være en anden. Som i mange krimier af den gode gamle whodunnit slags, skjules spor (for) længe for læseren, men her hører enhver lighed med en traditionel krimi op. Historien har stedvis en arkaisk tone, og fårenes flygtige drømme indvæves i skildringen af en prosaisk menneskeverden og en uskyldig og oprindelig fåre-verdensopfattelse. Der er religiøse hentydninger, og der er antydning af en såre prosaisk hashsmuglingsaffære. Jeg synes historien stritter i lidt for mange retninger, at forfatterens budskab fortaber sig for meget i tågen, og at den indtagende og naive fåreuskyld trætter i længden. På plussiden tæller dog en vidunderlig irsk natur, oplevet gennem en sanset og duftindhyllet fåreopfattelse.