Mormor og Svend tager til stranden

I løbet af de sidste 5-6 år er der på forskellige forlag udkommet lige så mange bøger om Mormor og Svend, der sammen drager viden om for at få lidt spænding i hverdagen. Kender man ikke Mormor og Svend kan man ikke gætte, at historierne fortæller om et venskabeligt forhold mellem en ældre kvinde og hendes noget særprægede kæledyr - nemlig en orm. Det er akkurat ligeså bizart, som det lyder, og uanset hvor rimelig og ædruelig selve fortællingen er, så bliver man gang på gang hevet ud af sammenhængen, fordi alt bliver absurd, når handlingen inddrager en kæmpestor, stribet regnorm med briller, tandbørste og snorkel - og selvfølgelig evne til at tænke og tale som et menneske. Det er virkelig skørt, og hvis man ikke er med på spøgen så vil det hele forekomme krampagtigt konstrueret og temmelig anstrengende. Hvis man "leger med" får man imidlertid en umiddelbart spændende historie med humor, hygge og fermt udførte stregtegninger.

Read the full assessment

Har man læst - og nydt- de første 4 bøger om det umage vennepar, regnormen Svend og mormor, forekommer deres usandsynlige alliance helt naturlig. Derfor undres vi heller ikke, når de her tager til stranden med alt, hvad det indebærer af solcreme, sandslotte og varme madpakker. De fornøjer sig også med snorkling, selvom Svend er lidt utryg ved tanken on krabber og torsk. Til slut forstyrres idyllen da også af en grum torsk, der er lige ved at få fat i ormen. Mormor redder dog sin ven i sidste øjeblik. Bogen skal læses for sine herlige illustrationer, der løfter den lidt tynde handling. De er sprællevende, skæve og sjove i en løs og ekspressiv streg med stor foragt for størrelsesforhold og realisme. Farverne er lyse og sommerlige, bortset fra det mørke drama på havets bund, der sikrer det lille dejlige gys. Bogen kan fint læses op for børn fra 4 år.

Read the full assessment