Books / nonfiction / roman

Mortensens danmarkshistorie


Description


Humoristisk gennemgang af danmarkshistorien.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Hans Michelsen

2007

Dette er en danmarkshistorie baseret på monarkernes aktiviteter og skrevet i opposition til historiekanon for folkeskolen. Kan bruges som lystlæsning af alle lånere.

Danmarks historie genfortalt af en ung historiestuderende på 159 sider er godt skuldret. Som traditionen næsten byder, er der lagt vægt på monarkernes danmarkshistorie, og bogen afsluttes med en kongerække med fokuspunkter, hvor der nævnes danske og udenlandske begivenheder i flæng. Der er lagt vægt på et overfladisk overblik. Bogen er ført op til Naser Khaders nye parti maj 2007. Mortensen er historiestuderende ved KU.

Forbilledet er vel 1066 and all that, 1935 og 1864 - og den slags, (1985), og Mortensen udsendte Mortensens verdenshistorie, 2005. Bogen står i gæld bl.a. til Benito Scocozza og Grethe Jensen Politikens étbinds Danmarkshistorie, 2005 samt Politikens bog om danske monarker, 1999.

Mortensen lægger ikke skjul på, at historiekanon for folkeskolen ikke er god, og han ironiserer fx over et muligt tværfagligt forløb mellem Ertebølletiden og Tutankhamon! Overalt skinner hans personlige og ikke altid objektive holdning igennem, selv hans politiske overbevisning (DF med hang til V, men fra denne gang sikkert Y) får læseren andel i. Selvom bogen langt fra er en videnskabelig fremstilling overholder Mortensen dog sin egen intention med at fornøje og underholde, og hans personlige danmarkshistorie, der nærmer sig mandelgavestadiet, er god underholdning til de lange vinteraftner.