Verdenshistorien genfortalt af en ung historiestuderende på 146 sider er en virkelig tour de force i tid. Fortællingen starter med historiens vugge, der if. Mortensen ikke stod i Egyptens slam, men i Tigris' slim og føres frem til 1999 med Jugoslaviens sammenbrud. Bogen er skrevet for at give moderne mennesker et overblik over de historiske perioder, som folkeskolen if. Mortensen ikke har givet. Han mener, at det er vigtigt at vide, fx hvad der kommer før og efter vikingetiden. Den er tilstræbt morsom, men helt morsom, synes jeg ikke, at den bliver, selv ikke når der om Johan Calvin står, at han ikke er Jørgen Clevin eller om Maria af Medici at hun var en meget led kælling. Det er heller ikke morsomt, når Mortensen skriver, at tyskerne siden de indre stridigheder i Tyskland i 1800-tallet har haft en udpræget tendens til at gå i takt. Formen minder om 1066 and all that, 1930 og 1864 - og den slags, 1985. Mortensen overholder sin egen intention med at fornøje og underholde, og han har skrevet sin personlige verdenshistorie som en god fortælling og underholdning til de lange vinteraftner.