Books / fiction for children / roman

Mosemysteriet


Description


Krimi. Søren og Peter finder en gammel ruin langt ude i mosen. Men det viser sig, at den ikke er helt så forladt som vennerne først tror.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. May 2013

By

By

Martin W Hansen

d. 31. May 2013

Bogen kan anvendes til fritidslæsning af svage læsere i 6.-7. klasse.

Dette er forfatterens 3. bog i serien om Søren og Peter, som endnu en gang er mere nysgerrige end de har godt af. De tager på opdagelse i den nærliggende mose og finder ved et tilfælde en gammel, forfalden gård, som skjuler mere, end man i første omgang kan se. Bogen er holdt i det lille format, vi ofte ser letlæsningsbøgerne i, og er indholdsmæssigt opdelt i to dele. I den ene del fortælles et krimiplot uden de store overraskelser, som let kunne klares af de 9-10-årige, men så har forfatteren valgt at placere nogle scener midt i bogen, hvor Søren og hans nye kæreste Laura er meget glade for hinanden. Det er et par søde kapitler, men de er ret direkte beskrevet, og vil nok mest interessere en ældre målgruppe. Handlingen fortælles i korte sætninger og korte kapitler som vil hjælpe og støtte læseren. Lix er på 18. Forsiden er illustreret af Keld Petersen, i en fin og enkelt streg, som dog ikke formidler indholdet på niveau med målgruppen.

Det er en lidt blandet titel som henvender sig til 2 målgrupper: den ene vil kunne lide lette krimi-serier som Daniel Zimakoff og Ida-Marie Rendtorffs Team A og den anden vil være glad for ungdomsserier som Carlsen ekko og Zoom on.

En sympatisk titel, som desværre kommer til at sætte sig mellem to stole i forhold til sin målgruppe.