Books / nonfiction for children


Description


Billedbog om forskellige typer motorcykler til vej og bane.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. May 2006

By

By

Lars Larsen

d. 24. May 2006

Motorcykler og redningskøretøjer er emnerne for de to første bøger i en ny sprogstimulerende billedbogsserie med titlen Se her -. 2 sikre emner, som der helt sikkert vil være lånere til. Bøgerne er på 24 sider med en kort indledning på første side og herefter 22 sider med et enkelt billede på hver. Under billederne er der 2 linjers supplerende billedtekst, der giver ekstra stof til billedsnakken. Motorcykler handler om forskellige typer motorcykler til vej og bane. Bogen er skrevet og fotograferet med et smittende engagement. Der er knap så meget fart over feltet i Redningskøretøjer, men der er flotte billeder af ambulancer og brandbiler, både de røde og nogle man kun ser i lufthavnene. Derudover er der pionervogne og fejeblade til autohjælp. Alle køretøjer, som man kan støde på på danske gader og veje. Der er mange bøger om emnerne på børnebibliotekerne, og Henrik Bjerregravs pegebog Den lille bog om redningskøretøjer, (2000/18), er stadig uovertruffen, men har i den nye serie fået et godt supplement. Motorcykler er ikke tidligere behandlet i bøger af denne type, så alt i alt er der her et fint tilbud til de 3-6-årige, som er vokset fra pappegebøgerne.