Books / fiction for children / eventyrlige fortællinger

Mumi's fødselsdagsknap


Description


Billedbog. Mumitrolden har fødselsdag. Han får en smuk knap til sin samling af sin far og mor. Da han vil vise den til sine venner, har ingen af dem tid. Han går skuffet hjem. Her venter en overraskelse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Aug. 2010

By

By

Ulla Møller

d. 10. Aug. 2010

En billedbog for de 2-5-årige. Hovedpersonen og et farvestrålende omslag formidler bogen.

Ligesom andre kendte og elskede skikkelser i børnelitteraturen Peter Pedal, Peter Plys, Rasmus Klump m.fl. har Mumitroldene et langt liv i kraft af genudgivelser, gendigtninger og nyudgivelser. Denne billedbog om Mumitrolden, der udkommer sammen med et par andre titler om Mumi for de mindste, krediterer Tove Jansson på omslaget med ordene: "Inspireret af de klassiske historier af Tove Jansson". Selv om både tekst og illustrationer virker forenklede i forhold til de oprindelige fortællinger, er bogen en fin introduktion til et specielt og eventyrligt univers befolket af sære, men venlige væsner. Det er Mumis fødselsdag. Hans far og mor giver ham en smuk knap til hans samling. Glad går han ud for at vise den til sine venner, men ingen har tid til at se den. Han vender skuffet hjem for at få trøst hos mor. Her venter en overraskelse, hans venner har i fællesskab lavet et flot skrin til hans knapsamling. Illustrationerne er udført med en enkel streg og holdt i klare farver. Teksten er kort og let at læse op og forstå, dog rammer den stemningen i Mumidalen, og læseren møder mange af beboerne.

Der er mange billedbøger om at fejre fødselsdag. I 2009 udkom Mumitroldens fødselsdag for samme målgruppe. Andre billedbøger om Mumitroldene er tegnet og fortalt af Harald Sonesson, de udkom 1999-2004.

En vellykket billedbog om Mumitrolden, om fødselsdage og om skuffelser, der ikke gik i opfyldelse.