Books / fiction for children

Muren


Description


Billedbog. På en fredelig planet et sted i rummet lever familien Blink. En morgen har de fået nye naboer. Frygten for det ukendte får far Blink til at bygge en mur. Men børnene Bella og Villy vil det anderledes.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Ulla Møller

2007

Det er den belgiske billedkunstners første bog på dansk. Billedbogen handler om et evigt aktuelt problem, accept af det anderledes. På en fredelig planet et sted i rummet bor familien Blink med datteren Bella, en morgen opdager far Blink at de har fået nye naboer. Det er familien Vink med sønnen Villy, men de ligner slet ikke familien Blink. For at beskytte sin familie mod naboerne bygger far Blink en mur. På trods af eller måske snarere på grund af muren bliver Bella og Villy venner, og de to familier kommer til at leve hyggeligt side om side. Det er positivt, at det er børnene, der skildres som de tolerante, der åbner nye muligheder for sameksistens. Historien er fortalt med en ret kort tekst og lidt sære, nærmest uskønne illustrationer der er udført i den gouacheteknik, vi efterhånden genkender fra mange billedbøger fra nederlandene. Farverne er kraftige med grelle kontraster. Det hele bliver oplevet i fugle- eller rettere måneperspektiv, for fra sit hjørne på hvert dobbeltopslag følger og kommenterer den gamle måne begivenhederne på den fredelige lille planet. Bogen kan naturligvis danne udgangspunkt for samtale med børn i børnehavealderen, fra 4 år, om at acceptere mennesker der ser anderledes ud eller lever på en anden måde, end de selv gør, hvilket er væsentligt i en tid med globalisering, der bringer mennesker sammen på nye steder.