Books / fiction for children

Musikskolen


Description


På sin 6-års fødselsdag får Viktor en særlig gave: at få mulighed for at lære at spille et musikinstrument. Han besøger en musikskole, hvor han får lov til at prøve nogle af alle de mange forskellige instrumenter, og ser også en koncert. Hvilket instrument vælger han mon at spille?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Nov. 2004

By

By

Erik Damskier (skole)

d. 22. Nov. 2004

Musikinstrumenter og Musikskolen er 2 bind af 4, som skal formidle viden om (klassisk) musik til børn. Illustrationerne har en billedbogsagtig karakter, lidt a la myldrebog, med let karikerede personer og små muntre sideforløb i billederne. Samtidig er tonen dog realistisk og instrumenter og tableauer let genkendelige. Bogen om instrumenterne former sig som Viktor og hans skoleklasses besøg på et musikhistorisk museum. Børnene går stilfærdigt og interesserede rundt og spørger høfligt, når der er noget, de ikke forstår. Historien er ikke noget særligt. Det er billederne, man skal fordybe sig i og bruge i familiens skød. Bogen om musikskolen handler om samme Viktor, der kommer fra en musikalsk familie og får et kursus på en musikskole i gave til sin 6-års fødselsdag af farmor. For at finde ud af hvad han vil lære at spille på, går han en tur rundt på skolen, hvor eleverne er i fuld gang med at øve. Til sidst hører han en koncert, og om natten drømmer han, hvad han vil spille på! Historien er noget konstrueret, men billederne kan danne grundlag for familiære samtaler om hvad en musikskole er, og hvad det kræver at lære sig at spille. Begge bøger henvender sig til børn på 6-8 år. Senere udkommer bøger om henholdsvis opera- og koncertbesøg.



Information and editions