Books / nonfiction for children

My car (engelsk)


Description


Ved du, hvad "baglys" hedder på engelsk? Eller, hvordan en Masarati Gran Turismo ser ud? Læs denne lette fagbog på engelsk og find ud af det, og lær en masse andre bil-ord på engelsk. Kan læses, hvis man har haft engelsk i et års tid.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Feb. 2021

By

By

Jeanette Pejtersen

d. 19. Feb. 2021

Ved du, hvad "baglys" hedder på engelsk? Eller, hvordan en Masarati Gran Turismo ser ud? Læs denne lette fagbog på engelsk og find ud af det, og lær en masse andre bil-ord på engelsk. Kan læses, hvis man har haft engelsk i et års tid.

En ny fagbog på letlæst engelsk i serien "Digiread. Nouns level B". På hver side kan man lære et nyt engelsk navneord, som hører til biler, fx "tyres" og "exhaust pipes". Teksten står i én sætning nederst på hver side, og på resten af siden er der et farvefoto af den omtalte bil-del. Bagest i bogen er der mini fotos af bogens illustrationer med bil-navneordet nedenunder, som en slags repetition af indholdet. Desuden er der en side med spørgsmål til læseren om egne præferencer fx: "What kind of cars do you like?" Der er også en side, hvor man kan læse lidt mere om den bil, som er brugt som model i bogen, nemlig en Masarati Gran Turismo. Man kan få læst teksten højt på britisk engelsk ved at scanne QR-koden i bogen. Bogen har blødt omslag.

Super fin fagbog! Den er bygget meget overskueligt op med samme struktur på alle sider og med flotte nærbilleder af de omtalte bil-dele. De mange gentagelser, "My car has...", sammen med de fine og understøttende fotos, gør teksten let at læse og forstå og er motiverende for læsningen.

Hvis man gerne vil læse en anden let fagbog om biler på engelsk, kan man fx læse Cars. Den er i serien "Easy reading- just for you!".