"Jacob Bellens har lavet fine album med "Murder" og "I Got You On Tape", men den danske sangers andet soloalbum er en ujævn affære. Største brist er den klichéfyldte easy listening-produktion, der er demonstrativ sødladen med piano, fløjte, blæsere, harpe og masser af strygersovs. Producer Frederik Thaae må tage sin del af ansvaret for den forcerede klang, der kan forveksles med ironi. Det er helt ude af trit med Bellens' formørkede humør på et album fuld af hjertesorg, og tekstkvaliteten veksler mellem glimt af unik poesi og diffust navlepilleri".