6. bog i serien om Mylle Pylle handler om fastelavn. Den henvender sig fortrinsvis til børn fra 3-5 år og har ingen relevans for skolebiblioteket. Den vil være bedst til oplæsning idet der, som i de forrige bøger, leges med talemåder og fjollede navne. I forhold til de forrige bøger om Mylle Pylle er faderens uheld blevet begrænsede og mere realistiske, men derudover ligner serien sig selv. Som de forrige bøger er denne illustreret af Bettina Bjærge. Tegningerne er gode til at beskrive handlingen, men virker alligevel ikke levende. Mylle Pylle ligner Dumpe fra tegnefilmen om De syv små dværge, med sine lavtsiddende ører og store mund. Det er fastelavn og det skal fejres. Familien kommer og alle skal klædes ud, både børn og voksne. Faren løber ind i de sædvanlige uheld, kommer til at sprøjte sig med guldspray i ansigtet, tørre sig med en olieklud og ender med at få tønden ned over hovedet. Men alt ender godt, og Mylle Pylle har haft en dejlig dag. Bogen slutter med Mylle Pylle-sangen og en godnatsang.