Myopia

"Agnes Obel er en af de mest interessante og originale danske sangskrivere og kunstnere, som har klaret sig ud af muldet i et årti, og vi skal bare være glade for, at hun kan levere så vægtigt et værk som Myopia".

"Danskerens univers har altid været mørkt og eventyragtigt, som den dystre vrangside af en Astrid Lindgreen-historie, og det eventyrlige og mytiske er blevet ved med at være en del af hendes sangskrivning ... Langsomt har Berlin-bosatte [Agnes] Obel dog ladet andre næsten lidt ambiente elementer få plads i sin musik, og den midsommer-agtige nåleskovsstemning er trådt en lille smule i baggrunden til fordel for en leg med umenneskelige vokalsamples og anderledes visuelle udtryk ... 'Myopia' er smukt og gennemført, men albummet står stærkere som en stemning end som selvstændige sange".

Read review

"39-årige Agnes Obel har for længst fundet sin hylde på den internationale musikscene med fans i hele verden ... På 'Myopia' (...) kører musikken ad velkendte Obelske stier. Bastante beats smækker i titelnummeret, men ændrer ikke på, at Obel igen har skabt en serie lo-fi-meditationer, som både er tidløse og sætter minutterne i stå. Med hænderne på klavertangenterne zoomer hun ind på følelseslivet, så de intense melodramaer rammer nerverne. Det er en intim og immersiv oplevelse at lytte til 'Camera's rolling' og 'Broken Sleep'".

Read review

"Den nye 'Myopia' fremtryller en stærk følsom atmosfære, første gang man hører sangene, og pladen formår at folde sig ud på stadig nye måder for hver gennemlytning. Det er et album, der bliver ved med at give ... Den sfæriske og vægtløse musik kan dog svinge mellem at være hypnotisk fængslende og nydelig dekorativ: med flotte og spartanske arrangementer, der har en døsig virkning som en slags alternative vuggeviser. Det melodiske grundstof er afgørende for, om opmærksomheden strejfer eller indfanges. De bedste nye sange har et sundt skud popsødme ... 'Myopia' er en stilren nydelse, og danskeren har endnu aldrig været i nærheden af at udgive et skuffende album. Bemærkelsesværdigt".

Read review

"Agnes Obel har kilet sig ind mellem pop og klassisk på en måde, som ikke mange andre end Kate Bush har formået, men hvor Bush er teatralsk og farverigt selviscenesat, fremstår Agnes Obel mere som en musikkens nonne dedikeret til dens renhed og alvor ... At Agnes Obels musik er original, står ikke rigtig til diskussion. Hendes næsten vægtløse romantik kan nærmest kaldes højstemte etuder i en slags indre dialog med Obels elskede Chopin. Lyt blot til 'Roscian' på hendes nye album".

Read review

"Like Theo Bleckmann, Obel uses ambient sound as a backdrop for beseeching, internally focused vocals. Set up this way, her voice becomes a vehicle of unadulterated emotion. It's on instrumentals, like "Roscian" and "Parliament Of Owls," however, that the structure of Obel's music becomes clearer. Repetitive phrases provide a rhythm, and slow harmonic development creates narrative movement. There's a loveliness to this structure that belies the dystopian worldview Obel is describing - offering something restorative amid all the sadness".