"Det er stemningsfuldt, og det fungerer rigtig godt på numre som 'Nattens barn' og den nærmest drømmepoppede 'Dybt i skoven'. Hendes vokal er blid og øm, og slet ikke så ufarlig, som det måske kan lyde - det bliver den ironisk nok først, når hun bryder ud i skrig, hvilket er en smule fortrædeligt, når det nu er black metal. Ep'ens rå, upolerede demoæstetik er en styrke, der sender tankerne mod giganter som 90' er-Darkthrone og til en vis grad Burzum. Men indimellem glipper teknikken som på guitarsoloen i 'Må du brænde i helvede', og det er synd, for overordnet er ep'en lovende".