Books / fiction for children

Mysteriet om historien, der blev væk


Description


Kængubarnet er ked af, han har mistet den bog, Kængu læser op af. Peter Plys og de andre superdetektiver hjælper med at lede, så de alle kan høre, hvad der sker med kolibrien og kålormen i historien.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. May 2008

By

By

Ole Laursen

d. 19. May 2008

Bogen er til oplæsning for børn fra 3-4 år. Plys vil ikke behøve yderligere introduktion, for de har set ham mange gange før: som tøjdyr, på tv og i andre bøger. Der er lidt stof at samtale over: om det forunderlige i kålormens forvandling til sommerfugl.

Endnu en bog bygget over Peter Plys-figuren denne gang Plys i en mere gullig udgave, som man vil kunne genkende fra de afsnit, som sendes på tv i øjeblikket. Bogen er den anden i serien Mine venner Tigerdyr & Plys - På jagt efter farverne kom tidligere i år. I serien optræder Plys og hans venner som "Superdetektiverne", og her skal de opklare et lille mysterium, som består i, at Kængubarnet har mistet den bog, hans mor læste højt af. Dette fungerer som rammefortælling om historien i Kængubarnets bog, som er en historie om et venskab mellem en kolibri og en kålorm. Kængubarnet mangler at høre slutningen, men Superdetektiverne sætter sig for at finde bogen. Historien er ret sød. Teksten er dialogrig og ganske god at læse op. Illustrationer som i første bog i serien og som i tv-serien. På tv virker figurerne mekaniske, mens de her i bogen har en vis charme.

Rækken af bøger bygget over Peter Plys-figuren er meget lang Mysteriet om historien, der blev væk og forgængeren i serien skiller sig ud ved, at Plys optræder i lidt andre farver, end han plejer.

Hvis man kan abstrahere fra, at Peter Plys er mere gul end orange, så er det en hæderlig billedbog, som kan holde til mere end et par oplæsninger.



Information and editions