Books / fiction for children / roman

Mystik i slotskælderen : (bind 1 af 2)


Description


Malene og hendes familie er flyttet og hun skal starte ny skole. Det er svært, men hun får efterhånden et par gode venner og sammen opdager de, at der foregår mystiske ting omkring slottet og kirken.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Nov. 2013

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 15. Nov. 2013

Spændingsroman for de 10-12-årige til fritidslæsning. Kan også bruges til emnearbejde om mobning, da det fylder en del i bogen udover selve mysteriet, der skal opklares, savnet af en far og et skoleskift. Mystisk og dragende forsideillustration, der fint signalerer det bærende indhold i bogen. Meget kort bagsidetekst som appetitvækker og illustration af skummelt udseende hus.

Forfatter Linda Lassen har skrevet mange børne- og voksenbøger, og her har hun begået en spændingsroman til primært de 10-12-årige om Malene, der er flyttet til en anden by og skal starte på en ny skole. Det er svært at få nye venner, og samtidig grubler hun over, hvorfor hun ikke må få at vide, hvem hendes far er. Malene finder trøst i at snakke med sin ikke eksisterende far og døde kendte mennesker. Hun får dog et venskab med Emma og Kedde. Malene og Emma hjælper Kedde, der bliver drillet af et par store drenge. Pludselig er de rodet ind i et mysterie om grønt blinkende lys oppe fra slottet og hvidt pulver gemt i kirken. Fint flydende sprog, letlæst for aldersgruppen. Mange temaer i en og samme bog, men det går an og spændingen holdes fint bogen igennem.

Bogen er svær at sammenligne med andet, da den spænder over så mange emner. Mest af alt minder den om nogle af Linda Lassens tidligere titler, der ofte også handler om mobning, venskaber og familieliv bare lidt mere barske.

Udmærket bud på en spændingsroman med mange emner indover til de 10-12-årige med nutidig familiemønster og omgangstone.