Mystik på klostret

I hf. 19 er Splint og Kvik - bistået af den japanske tusindkunstner Itoh Kata samt egernet Spip - i fortsat strid med forbryderorganisationen Trianglen (se hf. 18). Det meste af handlingenforegår i underjordiske gange i et forladt kloster = Trianglens hovedkvarter. Historien er en hel del enklere end i hf. 18, her drejer det sig mest om, hvem forfølger hvem, og hvem gør først kål påmodparten. Her spiller egernets kvikhed og Itoh Katas uforklarlige (og uforklarede!) kunster en stor rolle. Forbryderne opnår ikke deres mål: at slippe af med Splint og Kvik - de får til gengældheller ikke fat på forbryderne. Så på sidste side er vi lige så vidt som på første side - og en fortsættelse kan utvivlsomt ventes. Forbryderne er overdrevent grove klichéer, Splint og Kvik ligesåstereotype som sædvanligt - og de sproglige vitser i dette hæfte få og vandede. Håndværksmæssigt en rimeligt lavet serie - men indholdsmæssigt tomme kalorier.

Read the full assessment

Opmærksomme læsere af Anders Hjorth Jørgensens lektørudt. om Fourniers udgave af Kvik og Splint vil vide, at der er en verden til forskel mellem den og Franquin-versionen. Det ser ud til, atFournier er opmærksom på forskellen, det synes nemlig, som om han i dette album satser på ting, han magter og mindre på at ramme Franquin-stilen. Kvik og Splint er en humor/spændingsserie, og hersatser Fournier mest på humoren. Intrigen som indebærer, at japaneren Itoh Kata bortføres af den hemmelige organisation Trianglen, fængsler aldrig rigtigt. Den angiveligt farlige organisationbestår af lutter fjollemikler. Morsomt - ja, men spændende - nej. Overskurkene undslipper iøvrigt, så de kan genbruges i et nyt album. Spirillen er som bekendt forsvundet op i den blå luft, tilgengæld er egernet Spip blevet tildelt en mere aktiv rolle; det er ikke en fordelagtig bytehandel. Humoren er blevet enklere, og serien er derfor i endnu mere udpræget grad blevet en renbørneserie. Serien er blevet en anden,og det er måske lidt urimeligt at dunke Fournier i hovedet med Franquin; det der er det egentlige betænkelige, kunstnerisk set, er at tegneseriefigurer skalsikres et evigt liv.

Read the full assessment