Books / nonfiction for children

Mystiske forsvindinger


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Feb. 2005

By

By

Lars Larsen

d. 15. Feb. 2005

Meget mystisk er en serie på 3 bøger, der handler om uhyrer, ufoer og sporløse forsvindinger. I bogen om uhyrer er der historier fra litteratur og film samt overleveringer, mens det i bøgerne om nærkontakt og mystiske forsvindinger meget er beretninger om ufoer og møder med rumvæsener, skibes forsvinden i Bermuda Trekanten og andre steder, forsvundne piloter og søfolk. Ofte er beretningerne ledsaget af brevfragmenter, der antyder at noget er på færde. Alle oplevelser bliver kort og levende beskrevet i et letlæst sprog, men bogen hverken lover eller giver forklaringer på mysterierne. Teksten krydres med spørgsmål til læserens egne overvejelser, og oplevelserne suppleres af kort, fotos og tegninger, af og til noget tegneserieagtige. Hver bog slutter med forslag til at gå på jagt efter mere viden i andre bøger og på internettet samt en side med kort vejledning i brug af søgemaskiner. Til slut ordforklaringer og registre. Bøger om mystikkens verden er ikke en mangelvare på bibliotekerne, og denne serie, der giver en udmærket introduktion til læsere fra 11 år, bringer ikke meget nyt.