En ny og lidt anderledes bog om ledelse og personlig udvikling, der i en form lig romanen fortæller om en nyansat direktør fyldt med visioner om motivation og ledelse. Han vil hverken bruge "indpiskning" eller "guleroden" for at skabe større arbejdsglæde, effektivitet og pæne tal på bundlinien. I stedet fortæller han sine medarbejdere om de gensidige forventning til samarbejdet og han lover som det vigtigste ikke at "demotivere", dvs. dominere, afbryde, nedgøre, overse, men at anerkende, rose, give ansvar og tro på sine medarbejdere. Ideen er, at medarbejderne selv finder frem til deres "indre motivation" og dermed skaber større tilfredshed og bedre resultater. Ikke så meget nyt i stoffet, men det er en anderledes og ny måde at formidle det lidt tørre management- og erhvervsstof på, og formen skal nok lige stå sin prøve, men læseren har mulighed for genkendelse, og få motivation og lyst til at om nødvendigt forandre sin egen arbejdssituation. Samtidig udgivelse af samme forfattere er Succesmyten: et nyt syn på personlig udvikling og lederskab. Læsning til inspiration for erhvervsfolk og ansatte.