Books / nonfiction for children / billedbøger

Når dinosaurer bliver skilt : en vejledning til familier i forandring


Description


Billedbog der består af en række udsagn, som hjælp for børn til at forstå, hvad en skilsmisse indebærer.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2000

By

By

Lene Kristiansen

d. 18. Dec. 2000

Indimellem kan det være svært at finde den rigtige bog til en låner, specielt når det gælder store og alvorlige problemer. Skilsmisser hører under den kategori, og det der gør det ekstra svært er både, at 2 skilsmisser aldrig er ens, og at bogen gerne skulle være hjælp til et barn, som er mere eller mindre i chok. Derfor er det godt, at have så bredt et udvalg af materiale som muligt, jo flere bøger at tilbyde, jo større chancer er der for at finde en, der kan bruges. Bogen her er lavet som en blanding af tegneserie og korte udsagn: "Nogle gange har du måske lyst til at opføre dig som et lille barn for at få opmærksomhed" - "Prøv i stedet at bede om kærlighed og omsorg"… o.lign. Teksten er kortfattet og meget udtrykkes i de positive og humoristiske illustrationer - med dinosaurer som hovedpersoner. Bogen er omsorgsfuld, følelsesladet men også udglattende og lidt for meget på de voksnes præmisser - også sprogligt. Barnet skal forstå og indstille sig på meget, og det ville have været naturligt, hvis den havde haft direkte bud til forældrene og deres ansvar også. Selve bearbejdningen af skilsmissers forskellige faser/"udviklingsmuligheder" foregår mellem oplæseren & barnet, og som sådan er bogen en udmærket hjælp til, at få sat ord og tanker på forløbet. Fra ca. 4 år i udpluk - 5/6-årige vil forstå det meste.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2000

By

By

Else Kristensen (skole)

d. 18. Dec. 2000

Forældres skilsmisse er under alle omstændigheder en barsk oplevelse for et barn. At det betyder meget, hvordan de voksne griber sagen an, er en lige så uomtvistelig sandhed. Denne billedbog i tegneseriestil behandler emnet nuanceret, positivt og i stor forståelse for de vanskeligheder, der er for alle parter. Forfatterne skriver forrest i bogen, at den skal opfattes som en vejledning til familier i forandring. De to første afsnit handler om, hvorfor forældre bliver skilt og hvilke konsekvenser, det får for barnet. Hvor vigtigt det er at slå fast, at barnet fortsat er elsket af begge forældre og ikke er skyld i skilsmissen, og at barnet får lejlighed til at give udtryk for de stærke følelser, der naturligt opstår i situationen. De næste afsnit og resten af bogen drejer sig om opbygning af en ny tilværelse, hvor barnet hører til to steder. Vanskeligt at vænne sig til men også berigende, fordi der på længere sigt måske sker en udvidelse af familien med stedforældre og -søskende. Da små børn holder af dinosaurer, er det nok en god ide, at lade dinosaurerne optræde i menneskeroller. Nogen vil måske også opleve en vis distance til og almengørelse af problemerne. Tegningerne er sjove og ikke uden humor, og teksten er kort og lægger op til uddybende samtale. I skolesammenhæng er bogen egnet til formidling for en lille gruppe i indskolingsklasserne.


Weekendavisen

d. 6. Apr. 2001

By

By

Ina Kjøgx Pedersen

d. 6. Apr. 2001



Information and editions