Books / nonfiction

Når himlen er nær : som ældre oplever forskellige former for ensomhed


Description


Sætter ord på den eksistentielle eller følelsesmæssige ensomhed som for mange ældre bliver den fremherskende tilstand, og afdækker de følelser der er forbundet dertil.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Sep. 2013

By

By

Jytte Bræmer

d. 12. Sep. 2013

Til fagpersoner i ældresektoren, frivillige i besøgstjenester samt pårørende til ældre.

Ensomhed er mere end bare fravær af mennesker omkring sig. Forfatterne introducerer begreberne emotionel ensomhed og eksistentiel ensomhed. Førstnævnte opstår ved tab af nærtstående, hvor den eksistentielle ensomhed eller tankemæssige ensomhed kan opstå, når håbløshed og meningsløshed vokser som følge af en stigende mangel på selvhjulpenhed. Når tankerne om livets afslutning og meningen med livet og de fejl, svigt og valg man har truffet bliver nærværende, kan det føles ensomt ikke at have nogen at dele tankerne med. Det kan resultere i tavshed og tilbagetrukkethed og i værste fald isolation. Bogen er en blanding af forfatternes beskrivelse af tilstanden og en lang række refleksioner og breve fra ældre, der selv er eller har været i en sådan tilstand. Bogen vækker til eftertanke hos alle, der har med ældre at gøre og bevidstgør om vigtigheden af at registrere den ældres behov for at tale om mere end blot vejr og vind. Forfatterne holder kurser i emnet, og bogen udfoldes i hjemmesiden www.ensomhed.info, hvor der ligger filmklip, kontaktadresser og artikler, der uddyber problemstillingen.

Lægger sig i forlængelse af forfatternes Når tavsheden taler, 2004, og Ram Dass' Er her stadig : om at rumme alderdom, forandring og død, 2001.

En bog om den ensomhed, der kan følge med det at blive gammel og skulle forholde sig til et levet liv på godt og ondt samt meningen med livet.