Books / fiction / noveller

Når kvinder er alene : 15 fortællinger


Description


15 små fortællinger med kvinden som centrum. 15 skæbner med følelser som hævn, glæde, humor, alle i afgrænsede omgivelser, der kan være både trygge og skræmmende.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 24. Mar. 2003

By

By

Anny Skov Madsen

d. 24. Mar. 2003

15 små fortællinger, der alle har kvinders energi, tanker eller følelser som fokus. De foregår i et anonymt og begrænsende miljø eller sted: en by, en bar, en seng eller i kvindens egen fantasi. Men derudover er de meget forskellige, idet de spænder fra spænding til thriller til eventyr til erotik. Her er lyst, begær, hævn og had, stænk af galgenhumor og selvironi samt et brændende ønske om at omsætte ord til handling. Det ender ofte i det destruktive. Det er en rå og upoleret kvindeside, der vises frem, og den bliver til tider både ubehagelig og skræmmende. Men rigtig overbevisende bliver novellerne ikke - de kradser kun lidt i overfladen. Flere af novellerne har styrke i sig til noget mere, men de lukker for meget om sig selv til at blive rigtig ætsende, tankevækkende eller vedkommende. Ondskaben eller hævnen forbliver postuleret. Indersideflappen trækker sammenligninger med Edgar A. Poe og Karen Blixen. Den sammenligning kan jeg ikke tilslutte mig. Forsidebilledet er af den amerikanske maler E. Hopper. Umiddelbart signalerer den idyl - men bag overfladen lurer noget andet! Forfatteren har tidligere udgivet to børnebøger.


Politiken

d. 1. Apr. 2003

By

By

Marie Tetzlaff

d. 1. Apr. 2003